Fjernelse af tænder

I langt de fleste tilfælde er det simpelt at fjerne tænder. Et røntgenbillede vil vise, hvordan rødderne ser ud.

Efter fjernelse af en tand skal man vente så længe som muligt med at ryge af hensyn til sårhelingen. Man skal helst spise og drikke koldt samme dag samt undgå for megen fysisk aktivitet. I dagene efter skal du være opmærksom på, om såret hæver, føles varmt eller gør ondt. Føler du noget af ovenstående skal du ringe.

En god tommefingerregel er, at det ikke må genere dig mere efter at tanden er væk, end det gjorde før.

Det kan være en smule ømt, men ikke mere end et par smertestillende piller nemt kan dulme.

Normalt kan man sagtens tage på arbejde samme dag, selvom bedøvelsen vil vare et par timer efter behandlingen.